Rikki Tikki Company
 

Historien om Ellen Marsvins hus


Aalborg er en af landets √¶ldste byer, og man m√łder den f√łrste gang ben√¶vnt Alabur lige efter √•rtusindskiftet: borgen ved "alen" eller "dybet", alts√• Limfjorden. Byen fik k√łbstadsrettigheder af Valdemar Atterdag i 1341. I 1523 d√łde kong Hans p√• Aalborghus. Nok s√• kendt er det, at kong Christian III i 1534 sendte sin h√¶rf√łrer Johan Rantzau mod Aalborg for at nedk√¶mpe bondeopr√łret, ledet af den ber√łmte Skipper Clement. Den 18. december angreb Rantzau byen, og forsvarerne blev nedk√¶mpet i en blodig kamp, hvorp√• byen muligvis blev plyndret.
Om Aalborg st√•r der i Erich Pontoppidans Danske Atlas fra 1767: "Aalborg, Hovedstaden i Aalborg Stift, er en gammel, stor, og velbygt og folkeriig Bye, og n√¶st Ki√łbenhavn den beste og mest formuende Ki√łbstad i Danmark, og som driver en anseelig Handling med Landets Producter og andre Varer". Helt frem til det 19. √•rhundrede var Aalborg Danmarks n√¶stst√łrste by, kun overg√•et i indbyggertal af K√łbenhavn; men st√łrre end b√•de √Örhus og Odense. Der har altid v√¶ret drevet en omfattende handel fra byen, og det har igennem √•rhundreder pr√¶get det aalborgensiske bybillede med bl.a. mange imponerende og statelige k√łbmandsg√•rde. Flere af disse har i √łvrigt m√•tte vige pladsen for det almindelige fremskridt, og nogle af dem er i dag flyttet til Den Gamle By i √Örhus.

Ellen Marsvins Hus
har - vel nok overraskende for de fleste - aldrig haft noget med kong Christian IV‚Äôs svigermoder Ellen Marsvin at g√łre. Hun ejede et helt andet hus, som l√• lige nord for Budolfi kirke. Det smukke stenhus, som vi traditionelt opfatter som Ellen Marsvins, skylder sin tilblivelse J√łrgen Olufsen, der i 1616 lod huset opf√łre lige ud til √ėsteraaen, t√¶t ved dennes udl√łb i Limfjorden. I sit nedre forl√łb tjente √•en som anl√łbsplads for mindre handelsskibe, hvorfor k√łbm√¶ndene anlagde deres k√łbmandsg√•rde langs med √•ens bolv√¶rk. Den dag i dag ligger det gamle bolv√¶rk neden under gadens asfalt. √Öen tjente som havn helt op til sidste halvdel af 1800-tallet.

Gavlhuset til J√łrgen Olufsens g√•rd minder os i dag om en svunden tid, hvor k√łbmandsg√•rdene l√• side om side i Aalborgs nordlige udkant, ud til Limfjorden. Aalborg oplevede fra midten af 1580‚Äôerne samt under det meste af Christian IV‚Äôs regeringsperiode og helt frem til ca. 1645 en h√łjkonjunktur, hvor Hansest√¶dernes svindende betydning i handelsm√¶ssig forstand gav plads for en omfattende handels- og s√łfartsvirksomhed. Aalborg-k√łbm√¶ndenes handel omfattede lande som Norge, Rusland, England, Frankrig, Spanien, Nordtyskland og Holland. Man handlede blandt andet med kreaturer, h√łr og hamp, t√łmmer og andet byggemateriale, humle, skind, og ikke mindst korn.
Den ene k√łbmandsg√•rd blev opf√łrt efter den anden, og alts√• i 1616 ogs√• J√łrgen Olufsens g√•rd. Den blev opf√łrt i ren√¶ssancestil og som et gavlhus, helt i stil med byggemoden i hansest√¶derne og i Holland. K√łbmanden boede med sin familie i f√łrste etage, som var h√¶vet ca. en mandsh√łjde over gadens niveau. En bred stentrappe f√łrer op til en statelig indgangsportal i sandsten, over hvilken der efter tidens skik st√•r en figur af tr√¶ i en niche. Denne kvindetr√¶figur i r√łdfyrretr√¶, m√•ske husets skytshelgen i lighed med galionsfigurer p√• skibe, har overlevet snart 400 √•rs ophold i vind og vejr, muligvis som f√łlge af, at vilde bier har brugt den og nichen som bistade og derved har impr√¶gneret den med bivoks. Museumsinspekt√łr Peter Riism√łller har foresl√•et, at figuren forestiller blomstergudinden Flora, eftersom hun holder en blomst i den ene h√•nd.
K√łbmandens lejlighed i nederste etage var udstyret med meget store vinduer og havde stor loftsh√łjde. Vinduesst√łrrelsen og loftsh√łjden aftager s√• opefter. Loftet blev anvendt som magasin til is√¶r korn, idet det her kunne ligge t√łrt og luftigt.

Lidt l√¶ngere mod syd ad √ėsteraagade opf√łrte Jens Bang sin ber√łmte k√łbmandsg√•rd i 1623-24.
Dette ogs√• statelige hus er i mods√¶tning til J√łrgen Olufsens g√•rd opf√łrt langs med √•l√łbet. Ogs√• her boede k√łbmandsfamilien p√• f√łrste etage, som ogs√• her er h√¶vet over gadeniveauet. En bred stentrappe f√łrer ogs√• her op til denne fornemme k√łbmands lejlighed. Jens Bangs Stenhus har ogs√• haft en skytshelgenfigur, men den er i dag ved den seneste restaurering i 1994 erstattet af et sejlskib. J√łrgen Olufsen og Jens Bang var samtidige k√łbm√¶nd i Aalborg og var i √łvrigt halvbr√łdre. J√łrgen Olufsen er opkaldt efter sin morfader, borgmester J√łrgen Olufsen i Horsens. Man ved ikke n√łjagtigt, hvorn√•r han kom til Aalborg, men han blev optaget som gildebroder i Aalborgs k√łbmandslaug helligtrekongersdag i 1588. Allerede i 1598 var han blevet r√•dmand i byen, og senere, i 1608, blev han af kongen udpeget som borgmester i Aalborg. J√łrgen Olufsen var en betydelig mand, men ogs√• ganske stridbar. Hans nabo mod nord blev i 1634 en hanoveransk k√łbmand ved navn Peter R√łrig. Denne, som i √łvrigt var gift med J√łrgen Olufsens niece, byggede dette √•r sin k√łbmandsg√•rd nord for J√łrgen Olufsens gavlhus. Han havde, da han byggede sit hus, lavet et lille nordvendt vindue t√¶t ved gavlhj√łrnet, s√•ledes at han kunne overskue √ėsteraaens udl√łb i Limfjorden. Da Peter R√łrig byggede sin k√łbmandsg√•rd, respekterede han ikke dette vindue, men bl√¶ndede det med sin nye bygning. Dette, i 1634 tilmurede vindue, kan stadig i dag ses indefra i bygningen. For at f√łje spot til skade, byggede Peter R√łrig i 1637 et udvendigt trappet√•rn ud mod havnen, som yderligere ber√łvede J√łrgen Olufsen udsigten til indsejlingen fra Limfjorden til √ėsteraa. J√łrgen Olufsen blev s√• forbitret herover, at han udtog st√¶vning mod Peter R√łrig, der da ogs√• ved dom blev p√•lagt at fjerne trappet√•rnet.

I 1624 opstod der en alvorlig strid i byen. P√• grund af misv√¶kst i b√•de 1622 og 1623 var der opst√•et knaphed p√• korn i hele landet og is√¶r i Aalborg. Kongen indf√łrte eksportforbud, men dette blev ikke respekteret af alle k√łbm√¶ndene, der kunne opn√• betydelig h√łjere priser ved salg ud af landet. I for√•ret 1624 lastede nogle hollandske skibe i smug korn i Aalborg om natten, og herover opstod der opr√łrsstemning i byen. Den 26. juni ops√łgte 300 h√•ndv√¶rkere borgmester J√łrgen Olufsen, f√łrst p√• r√•dhuset, hvor de ikke fandt ham, men derp√• i gavlhuset i √ėsteraa. Skomagermester J√łrgen P√łller og 12 andre h√•ndv√¶rkere entrede den store stentrappe og tr√¶ngte ind i borgmester Olufsens forstue, hvor de under megen tumult afgav deres klage. De anklagede blandt andet byens tolder, Hans S√łrensen, for at have modtaget 2.000 rigsdaler i bestikkelse for at lukke √łjnene for den ulovlige udf√łrsel. Sagen fik et omfattende retsligt efterspil, hvor J√łrgen P√łller blev d√łmt til henrettelse og til at miste sin ejendom, mens de √łvrige anklagede h√•ndv√¶rkere hver fik en b√łde p√• 40 rigsdaler. J√łrgen P√łller havde held til at flygte fra arresten under byens r√•dhus, uagtet han var l√¶nket p√• b√•de h√¶nder og f√łdder. Vagten, Peter Skonning, blev d√łmt til tvangsarbejde p√• Bremerholm for ikke at have bevogtet fangen tilstr√¶kkelig godt, men her kom han dog aldrig.
J√łrgen Olufsen blev, som f√łlge af manglende udvist h√•ndfasthed i sagen samt for hans svage hukommelse som vidne, tvunget til at s√łge sin afsked som Christian IV‚Äôs borgmester i Aalborg, og ved brev af 6. maj 1625 bevilgede kongen hans afsked. Efter denne dramatiske afgang fra borgmesterhvervet levede J√łrgen Olufsen p√• sin k√łbmandsg√•rd indtil sin d√łd den 2. oktober 1645. I Frue Kirke i Aalborg findes b√•de en gravsten for J√łrgen Olufsen og hans kone Maren Poppe samt en mindetavle for J√łrgen Olufsen.

K√łbmandsg√•rden blev overtaget af datteren Johanne og hendes mand Christoffer de Hemmer. Mange ejere fulgte nu igennem √•rhundrederne. Endnu ved det 19. √•rhundredes begyndelse var der k√łbmandsvirksomhed p√• g√•rden, hvor ejeren var grosserer Ludvig Stoustrup. Hans s√łn, landsretssagf√łrer Axel Stoustrup, som er f√łdt i 1908 p√• k√łbmandsg√•rden, og som boede der sammen med sine fire s√łskende og for√¶ldre, har fortalt, at der i hans barndom var 5 heste p√• g√•rden, samt at familien under f√łrste verdenskrig holdt en ko samt h√łns. Han har tillige fortalt, at hans far dyrkede champignon i de gamle k√¶ldermagasiner.
I stil med, hvad der var tilf√¶ldet for tilsvarende k√łbmandsg√•rde ved kajanl√¶g i Holland og i K√łbenhavn, blev der i 1636 bygget en tr√¶bod langs med havnebolv√¶rket.
K√łbmandsg√•rden, som i dag er fredet, er en af Aalborg bys store turistattraktioner. I 1938 gennemf√łrte grosserer Eskild Klitgaard en omfattende restaurering af ejendommen. Det indre i bygningen er naturligvis ofte blevet ombygget, men det oprindelige, b√¶rende t√łmmer samt ydermurenes munkesten og flensborgsten kan besigtiges indefra. K√łbmandens statelige lejlighed i stuen er i dag indrettet som vinstue og restaurant.

J√łrgen Olufsens gavlhus - i dag kaldet Ellen Marsvins G√•rd - ligger ud til √ėsteraa. Fotografiet er fra f√łr 1884 hvor √•en blev overd√¶kket. I √•en ligger der krejlerskuder, i forgrunden en pottemagerskude. Ellen Marsvins G√•rd ligger lige til venstre for de tre personer.
P√• rad og r√¶kke l√• k√•bmandsg√•rdene langs med √ėsteraa. L√¶ngst til h√łjre - mod nord - l√• Niels Christensen g√•rd, derp√• Peter R√łrigs g√•rd som han byggede ind forn J√łrgen Olufsens nordvindue, s√• J√łrgen Olufsens g√•rd med Hamborgg√•rden til venstre, og endelig L√ľbeckerg√•rden.
Ellen Marsvins G√•rd set fra nod mod syd. I baggrunden Jens Bangs Stenhus. Foto fra f√łr 1884.
Ellen Marsvins Gård ca. 1920
Rikki Tikki Company · Mariagervej 3 · 9560 Hadsund · Tlf 9857 2755 · Fax 9857 2754 · info@rikkitikki.dk · CVR: 27351883   For english click here