Rikki Tikki Company
 

Historien om Ellen Marsvins hus


Aalborg er en af landets ældste byer, og man møder den første gang benævnt Alabur lige efter årtusindskiftet: borgen ved "alen" eller "dybet", altså Limfjorden. Byen fik købstadsrettigheder af Valdemar Atterdag i 1341. I 1523 døde kong Hans på Aalborghus. Nok så kendt er det, at kong Christian III i 1534 sendte sin hærfører Johan Rantzau mod Aalborg for at nedkæmpe bondeoprøret, ledet af den berømte Skipper Clement. Den 18. december angreb Rantzau byen, og forsvarerne blev nedkæmpet i en blodig kamp, hvorpå byen muligvis blev plyndret.
Om Aalborg står der i Erich Pontoppidans Danske Atlas fra 1767: "Aalborg, Hovedstaden i Aalborg Stift, er en gammel, stor, og velbygt og folkeriig Bye, og næst Kiøbenhavn den beste og mest formuende Kiøbstad i Danmark, og som driver en anseelig Handling med Landets Producter og andre Varer". Helt frem til det 19. århundrede var Aalborg Danmarks næststørste by, kun overgået i indbyggertal af København; men større end både Århus og Odense. Der har altid været drevet en omfattende handel fra byen, og det har igennem århundreder præget det aalborgensiske bybillede med bl.a. mange imponerende og statelige købmandsgårde. Flere af disse har i øvrigt måtte vige pladsen for det almindelige fremskridt, og nogle af dem er i dag flyttet til Den Gamle By i Århus.

Ellen Marsvins Hus
har - vel nok overraskende for de fleste - aldrig haft noget med kong Christian IV’s svigermoder Ellen Marsvin at gøre. Hun ejede et helt andet hus, som lå lige nord for Budolfi kirke. Det smukke stenhus, som vi traditionelt opfatter som Ellen Marsvins, skylder sin tilblivelse Jørgen Olufsen, der i 1616 lod huset opføre lige ud til Østeraaen, tæt ved dennes udløb i Limfjorden. I sit nedre forløb tjente åen som anløbsplads for mindre handelsskibe, hvorfor købmændene anlagde deres købmandsgårde langs med åens bolværk. Den dag i dag ligger det gamle bolværk neden under gadens asfalt. Åen tjente som havn helt op til sidste halvdel af 1800-tallet.

Gavlhuset til Jørgen Olufsens gård minder os i dag om en svunden tid, hvor købmandsgårdene lå side om side i Aalborgs nordlige udkant, ud til Limfjorden. Aalborg oplevede fra midten af 1580’erne samt under det meste af Christian IV’s regeringsperiode og helt frem til ca. 1645 en højkonjunktur, hvor Hansestædernes svindende betydning i handelsmæssig forstand gav plads for en omfattende handels- og søfartsvirksomhed. Aalborg-købmændenes handel omfattede lande som Norge, Rusland, England, Frankrig, Spanien, Nordtyskland og Holland. Man handlede blandt andet med kreaturer, hør og hamp, tømmer og andet byggemateriale, humle, skind, og ikke mindst korn.
Den ene købmandsgård blev opført efter den anden, og altså i 1616 også Jørgen Olufsens gård. Den blev opført i renæssancestil og som et gavlhus, helt i stil med byggemoden i hansestæderne og i Holland. Købmanden boede med sin familie i første etage, som var hævet ca. en mandshøjde over gadens niveau. En bred stentrappe fører op til en statelig indgangsportal i sandsten, over hvilken der efter tidens skik står en figur af træ i en niche. Denne kvindetræfigur i rødfyrretræ, måske husets skytshelgen i lighed med galionsfigurer på skibe, har overlevet snart 400 års ophold i vind og vejr, muligvis som følge af, at vilde bier har brugt den og nichen som bistade og derved har imprægneret den med bivoks. Museumsinspektør Peter Riismøller har foreslået, at figuren forestiller blomstergudinden Flora, eftersom hun holder en blomst i den ene hånd.
Købmandens lejlighed i nederste etage var udstyret med meget store vinduer og havde stor loftshøjde. Vinduesstørrelsen og loftshøjden aftager så opefter. Loftet blev anvendt som magasin til især korn, idet det her kunne ligge tørt og luftigt.

Lidt længere mod syd ad Østeraagade opførte Jens Bang sin berømte købmandsgård i 1623-24.
Dette også statelige hus er i modsætning til Jørgen Olufsens gård opført langs med åløbet. Også her boede købmandsfamilien på første etage, som også her er hævet over gadeniveauet. En bred stentrappe fører også her op til denne fornemme købmands lejlighed. Jens Bangs Stenhus har også haft en skytshelgenfigur, men den er i dag ved den seneste restaurering i 1994 erstattet af et sejlskib. Jørgen Olufsen og Jens Bang var samtidige købmænd i Aalborg og var i øvrigt halvbrødre. Jørgen Olufsen er opkaldt efter sin morfader, borgmester Jørgen Olufsen i Horsens. Man ved ikke nøjagtigt, hvornår han kom til Aalborg, men han blev optaget som gildebroder i Aalborgs købmandslaug helligtrekongersdag i 1588. Allerede i 1598 var han blevet rådmand i byen, og senere, i 1608, blev han af kongen udpeget som borgmester i Aalborg. Jørgen Olufsen var en betydelig mand, men også ganske stridbar. Hans nabo mod nord blev i 1634 en hanoveransk købmand ved navn Peter Rørig. Denne, som i øvrigt var gift med Jørgen Olufsens niece, byggede dette år sin købmandsgård nord for Jørgen Olufsens gavlhus. Han havde, da han byggede sit hus, lavet et lille nordvendt vindue tæt ved gavlhjørnet, således at han kunne overskue Østeraaens udløb i Limfjorden. Da Peter Rørig byggede sin købmandsgård, respekterede han ikke dette vindue, men blændede det med sin nye bygning. Dette, i 1634 tilmurede vindue, kan stadig i dag ses indefra i bygningen. For at føje spot til skade, byggede Peter Rørig i 1637 et udvendigt trappetårn ud mod havnen, som yderligere berøvede Jørgen Olufsen udsigten til indsejlingen fra Limfjorden til Østeraa. Jørgen Olufsen blev så forbitret herover, at han udtog stævning mod Peter Rørig, der da også ved dom blev pålagt at fjerne trappetårnet.

I 1624 opstod der en alvorlig strid i byen. På grund af misvækst i både 1622 og 1623 var der opstået knaphed på korn i hele landet og især i Aalborg. Kongen indførte eksportforbud, men dette blev ikke respekteret af alle købmændene, der kunne opnå betydelig højere priser ved salg ud af landet. I foråret 1624 lastede nogle hollandske skibe i smug korn i Aalborg om natten, og herover opstod der oprørsstemning i byen. Den 26. juni opsøgte 300 håndværkere borgmester Jørgen Olufsen, først på rådhuset, hvor de ikke fandt ham, men derpå i gavlhuset i Østeraa. Skomagermester Jørgen Pøller og 12 andre håndværkere entrede den store stentrappe og trængte ind i borgmester Olufsens forstue, hvor de under megen tumult afgav deres klage. De anklagede blandt andet byens tolder, Hans Sørensen, for at have modtaget 2.000 rigsdaler i bestikkelse for at lukke øjnene for den ulovlige udførsel. Sagen fik et omfattende retsligt efterspil, hvor Jørgen Pøller blev dømt til henrettelse og til at miste sin ejendom, mens de øvrige anklagede håndværkere hver fik en bøde på 40 rigsdaler. Jørgen Pøller havde held til at flygte fra arresten under byens rådhus, uagtet han var lænket på både hænder og fødder. Vagten, Peter Skonning, blev dømt til tvangsarbejde på Bremerholm for ikke at have bevogtet fangen tilstrækkelig godt, men her kom han dog aldrig.
Jørgen Olufsen blev, som følge af manglende udvist håndfasthed i sagen samt for hans svage hukommelse som vidne, tvunget til at søge sin afsked som Christian IV’s borgmester i Aalborg, og ved brev af 6. maj 1625 bevilgede kongen hans afsked. Efter denne dramatiske afgang fra borgmesterhvervet levede Jørgen Olufsen på sin købmandsgård indtil sin død den 2. oktober 1645. I Frue Kirke i Aalborg findes både en gravsten for Jørgen Olufsen og hans kone Maren Poppe samt en mindetavle for Jørgen Olufsen.

Købmandsgården blev overtaget af datteren Johanne og hendes mand Christoffer de Hemmer. Mange ejere fulgte nu igennem århundrederne. Endnu ved det 19. århundredes begyndelse var der købmandsvirksomhed på gården, hvor ejeren var grosserer Ludvig Stoustrup. Hans søn, landsretssagfører Axel Stoustrup, som er født i 1908 på købmandsgården, og som boede der sammen med sine fire søskende og forældre, har fortalt, at der i hans barndom var 5 heste på gården, samt at familien under første verdenskrig holdt en ko samt høns. Han har tillige fortalt, at hans far dyrkede champignon i de gamle kældermagasiner.
I stil med, hvad der var tilfældet for tilsvarende købmandsgårde ved kajanlæg i Holland og i København, blev der i 1636 bygget en træbod langs med havnebolværket.
Købmandsgården, som i dag er fredet, er en af Aalborg bys store turistattraktioner. I 1938 gennemførte grosserer Eskild Klitgaard en omfattende restaurering af ejendommen. Det indre i bygningen er naturligvis ofte blevet ombygget, men det oprindelige, bærende tømmer samt ydermurenes munkesten og flensborgsten kan besigtiges indefra. Købmandens statelige lejlighed i stuen er i dag indrettet som vinstue og restaurant.

Jørgen Olufsens gavlhus - i dag kaldet Ellen Marsvins Gård - ligger ud til Østeraa. Fotografiet er fra før 1884 hvor åen blev overdækket. I åen ligger der krejlerskuder, i forgrunden en pottemagerskude. Ellen Marsvins Gård ligger lige til venstre for de tre personer.
På rad og række lå kåbmandsgårdene langs med Østeraa. Længst til højre - mod nord - lå Niels Christensen gård, derpå Peter Rørigs gård som han byggede ind forn Jørgen Olufsens nordvindue, så Jørgen Olufsens gård med Hamborggården til venstre, og endelig Lübeckergården.
Ellen Marsvins Gård set fra nod mod syd. I baggrunden Jens Bangs Stenhus. Foto fra før 1884.
Ellen Marsvins Gård ca. 1920
Rikki Tikki Company · Mariagervej 3 · 9560 Hadsund · Tlf 9857 2755 · Fax 9857 2754 · info@rikkitikki.dk · CVR: 27351883   English