Rikki Tikki Company A/S blev grundlagt primo år 2000 af direktør Ib Møller. Han havde forinden solgt sin femte virksomhed og det meste af sit livsværk, TRIP TRAP DENMARK A/S (kendt for kvalitetsprodukter inden for trægulve, havemøbler, træplejeprodukter og ikke mindst gaveartikler).
Ib Møller beholdt i forbindelse med salget, den mindre division TRIP TRAP Miniatures. Divisionen producerer og sælger miniaturemodeller af kendte og historiske bygningsværker, fra dengang huse blev formet af smukke tanker og skabt af erfarne hænder.
TRIP TRAP Miniatures har gennem årene haft en meget trofast kundekreds, der elsker at give gaver. Produkterne har siden år 2000 været produceret og markedsført gennem Rikki Tikki Company A/S, der har til huse i Hadsunds gamle stationsbygning på Mariagervej.
Foruden TRIP TRAP Miniatures, er Rikki Tikki Companys produktsortiment siden 2000 suppleret med populære produkter som Mogens Leanders tredimensionale ikon-kunst og de verdensberømte udsmykkede køer fra de internationale CowParades. Vores mission er løbende at afprøve og lancere nye produkter, og vi ønsker til enhver tid at være markedsførende indenfor produktion og salg af smukke og sjove artikler til hjemmet.
Bestyrelsen udgøres i dag af Flemming Lindeløv, bestyrelsesformand, Ib Møller, næstformand, Rikke Møller og Jesper Sommer. Den daglige drift varetages af direktør Jesper Sommer og Thomas Hjort.
Firmanavn og logo
Hvorfor kalder vi os Rikki Tikki Company? Det stammer fra barndommens Skagen, hvor alle ulveunge-spejdere blev kaldt ved dyrenavne fra Kiplings Junglebogen. Ib Møller hed Rikki Tikki Tavi efter Desmerdyret.
Rikki Tikki Company A/S tilstræber, som det lille væsen, at være en lille og lynhurtigt reagerende virksomhed, der kan redde stemningen i ethvert hjem ved hjælp af søde modeller af verdens smukkeste og sjoveste fænomener.