Rikki Tikki Company
 

Historien om Nyhavn 9


Ved planlægningen af den nye by nordøst for det ældste København, var det oprindelig hensigten, at den nye bydel, ved hjælp af et kanalsystem, skulle gøres til en havneby. Planlægningen stod Axel Urup for, men udførelsen af denne blev standset af svenskekrigene i 1658-1660. Det blev imidlertid hollænderen Henrik Ruse, senere adlet under navnet Rüsensteen, som i 1661 udførte det endelige planlægningsarbejde til den nye havn i tilknytning til Kongens Nye Torv, men først efter at Christian V var blevet konge i 1670, iværksattes udgravningen til den Nye Havn, nu ledet af oberst Niels Rosenkrantz.
Selv om udgravningsarbejdet af Nyhavnskanalen var overordentlig omfattende og al jorden blev fjernet med håndkraft, så blev gravearbejdet gennemført på forholdsmæssig kort tid.
Samtidig med, at Nyhavns udgravning blev påbegyndt, ønskede kongen, at man overvejede dels at brolægge gaderne langs kanalen, og dels at man befæstede kanalens kajanlæg.
I september 1671 befalede kongen "at Alle og Enhver, som havde Grunde langs Kanalen, inden 6 Uger, skulle lade disse indpæle ud for deres Ejendom".
I oktober 1673 åbnedes Københavns Nye Havn ved at dæmningen til havnen blev gennembrudt.

Kong Frederik III’s søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, havde siden 1669 ejet grunden omkring Nyhavnskanalen, og på sydsiden af den nye kanal lod han Charlottenborg opføre. Det var i øvrigt også Gyldenløve som bekostede en væsentlig del af bolværkerne.
På "solsiden", "guldkysten" eller "den uartige side" som blev nogle af nordøstsidens mange øgenavne, skød det ene hus op ved siden af det andet, og blandt disse også huset i nr. 9, som til dels har bevaret sit oprindelige udseende siden det blev bygget i 1681. Det blev sandsynligvis opført til havnemester Christen Christensen.
Huset, hvis forhus har 5 grundmurede fag, er bygget med en meget stor kvist ud mod kanalen, hvilket giver indtryk af, at det er et gavlkvisthus. Bagsiden er i bindingsværk. Huset har fuld kælder og bærer halvtag med tegl. Det er et meget typisk typehus for den tid, og man ser en klar linie til de ca. 50 år yngre "ildebrandshuse" som bl.a. Gråbrødretorv nr. 1-9 repræsenterer.

Nyhavn nr. 9 har været vidne til stort set hele Nyhavns historie. Efter at havnen var taget i brug, voksede der hurtigt en omfattende aktivitet op. I kanalens første tid var det de virkelig store skibe som fandt vej hertil; tremastere som sejlede på hele verden. Købmandshuse og skibsprovianteringsforretninger opstod hurtigt langs kajen. Og snart fulgte små kroer og logihuse efter, således at søfolkene kunne vederkvæge deres sjæle og legemer, så længe deres skib lå i havnen. Det har været en duft af tjære, saltvand, krydderier og fisk der har omgivet nr. 9. Og megen tummel har der været. I 1683 etableredes det første faste vægterkorps til at holde styr på gemytterne. Men som tiden gik, kunne de efterhånden større og større skibe ikke længere gå ind i Nyhavn, hvorfor de erstattedes af mindre skibe, skuder og skonnerter, som sejlede på de nære områder. Men miljøet i Nyhavn ændredes ikke. Det har holdt sig helt op imod vores tid, og lidt af den gamle sømandsstemning kan stadig fornemmes når man færdes langs husrækken i havnen.

Husene op mod Kongens Nytorv var yndede boliger for Comediehusets, det senere Kongelige Teaters, personale. Comediehuset, som stod færdigt i 1748, blev ledet af Københavns magistrat i de første 20 år. Den første teaterchef blev generaladjudant Hans Wilhelm von Warnstedt, og han fik sin bolig netop i Nyhavn nr. 9. Han havde forrettet tjeneste som officer, og havde bl.a. af Struense været sendt til St. Petersborg for at opnå kontakt med Katharina den Anden.
Livet i Nyhavn nr. 9 blev helt ind i det 20-århundrede præget af beboere med tilknytning til Det Kongelige Teater. I begyndelsen af 19-hundredetallet boede skuespilleren Johannes Poulsen og kunstneren Valdemar Willumsen på førstesalen i huset, hvilken lejlighed bestod af fire ganske små stuer. Dengang som i dag, var der store åbne ildsteder som var og er tilknyttet den meget store centrale skorsten. I lejligheden kom skuespillere som Robert Neiindam, Clara Pontoppidan og Poul Reumert ofte som gæster. En tid boede forfatteren Svend Rindom og skuespillerinden Ellen Rindom i lejligheden på første sal.

I 1981 købte Erik Gyldenkrone-Rüsensteen, efterkommer i 11-generation af grundlæggeren af Nyhavn, huset. Herfra drev han i nogle år sejlskibsrederiet "Isefjord", og det prægtige gamle skib
"Isefjord" fra 1874 lå i en del år neden for nr. 9.

Utallige virksomheder af vidt forskellig art har haft til huse i bygningen. I 1922 virkede Bladkompagniet fra huset, og omkring 1900 havde en tysk bank- og forsikringsvirksomhed fra Stuttgart sit agentur her. Firmaet havde tillige speditionsvirksomhed, og formidlede transport over hele verden med sejl- og dampskibslinier. I kælderen og nederste etage har der i over 150 år været hotel- eller gæstgiverivirksomhed. Ved århundredeskiftet 1900 hed virksomheden "Hotel Stevns". Senere rykkede en danserestaurant "Safari" ind i huset, og den blev igen afløst af "Nyhanskroen". I dag rummer huset en særdeles attraktiv spiserestaurant "Leonore Cristine"

Nyhavn nr. 9 ca. 1890. Foto: Københavns Bymuseum.
Danserestaurant "Safari" i Nyhavn nr. 9 imellem 1. og 2. Verdenskrig. Udlånt af Københavns Bymuseum.
Nyhavn nr. 9 år 1922 hvor Bladkompagniet virkede fra huset. Foto: Tom Petersen, udlånt af Københavns Bymusem
Nyhavns solside med numrene 1-13. 1996.
Gårdsiden af Nyhavn nr. 9 i bindingsværk
Rikki Tikki Company · Mariagervej 3 · 9560 Hadsund · Tlf 9857 2755 · Fax 9857 2754 · info@rikkitikki.dk · CVR: 27351883   English