Inger Tribler har arbejdet som keramiker fra værkstedet i hjemmet i 20 år.
Hun er med-lem af sammenslutningen Nordsjællandske Keramikere. Hendes produktion omfatter unikavaser og skåle i stentøj. Hun dekorerer med sorte, matte glasurer med hvide geo-metriske mønstre. Inger Tribler er bosat i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland, og det rige fugleliv i skoven har inspireret hende til Fugleklokkerne, små kegleformede tage, som mejsekuglerne hænges op under. Det lille halvtag, som dekoreres med enten snefnug, fuglespor eller fugletræk, beskytter mejsekuglen mod vejr og vind, og forhindrer at egern, skader og store fugle hejser fedtkuglerne op og tager sig alt for godt af retterne. Desuden ser det smukt ud, når mejsekuglerne med deres små, sorte tage ophænges i træerne uden for husets vinduer.
Fugleklokkerne leveres med et 60 cm langt, bøjeligt gummibelagt metalkabel, som kan bøjes og formes efter ønske, f.eks. om en gren. Man stikker kablet gennem hullet i fugleklokken og bøjer den ene ende som krog (til
mejsekuglen) og den anden ende om
gren eller andet, som skal holde
fugleklokken.
Produkter:
Fugleklokker