Rikki Tikki Company
 

Poul Winther


Poul Winther er født i 1939 i Skagen og har derfor truffet, hvad der er værd at møde af kunstnere, malere, digtere og forfattere. I 1958 fik han et maleri antaget på Kunstnernes Efterårsudstilling, og fra 1961 har hans kunst været vist på Skagens Museum. Samme år købte Statens Museum for Kunst det første maleri af ham.

Stranden, hvor havene mødes, har forsynet ham med motiver og materialer til et liv viet til maleri, skulptur og grafik.

I hen ved et halvt århundrede har Winther haft sin daglige gang langs strandkanten i øst, nord eller syd. Åben, modtagelig og koncentreret om at se, og uden at lade det velkendte blive rutine oplever han farver, mønstre og belysninger. Men dertil kommer havenes altid overraskende rigdomme hentet op fra dybet eller skyllet overbord fra skibe: Skaller, taljer, trosser, farvede garner, korkskiver, kugler og drivtømmer.

 

Produkter:

Strandting

Rikki Tikki Company · Mariagervej 3 · 9560 Hadsund · Tlf 9857 2755 · Fax 9857 2754 · info@rikkitikki.dk   English